De største jernreserver findes i Rusland og Australien, men andre lande har også store mængder. I 1967 fandt man verdens største forekomst af jern i Brasilien. Den alene er stor nok til at dække verdens forbrug de næste 600 år.

Genanvendelse & Up-cykling

Genanvendelse af stål har mange fordele: Genvinding af 1 ton stål sparer f.eks. over 1 ton CO₂-udslip, og op til 75 % mindre energi, i forhold til at producere nyt  stål. Stål kan anvendes igen og igen. Det er det mest genanvendte materiale i verden. Gammelt stål kan blive til nyt stål igen, uden det går udover kvaliteten.  Faktisk kan man med de teknologier, vi har i dag, forbedre stålets egenskaber. Under valseprocessen kan gammelt stål få langt bedre egenskaber, end da det blev fremstillet sidst.

Et eksempel herpå er stålprofil i kvalitet S270 med halvdårlige sejhedsegenskaber. Da valsemetoderne er forbedret, betyder det, at den nye stålprofil måske bliver S460 eller endnu højere og med en sejhed, der er flere gange større uden tilsætning af andre materialer. Det er up-cykling, idet skottet bliver bedre end det oprindelige produkt.

Direkte genbrug

Stålbjælker fra byggeri og spunsprofiler fra anlægsopgaver er eksempler på stålmaterialer, der allerede i dag genbruges i stort omfang. Det går ikke udover  materialets egenskaber at blive genbrugt. Der kan opstå slid og skader på spunsen, når den rammes.Når spunsen ikke mere kan genbruges, bliver den skrottet og indgår i stålkredsløbet på ny. Det er en effektiv måde at udnytte et materiale på.

Miljø og CO₂-potentiale

Man kan allerede i projekteringsfasen designe en bygning med mindre mængde stål for at mindske CO₂-forbruget. Ofte overdimensioneres stålprofilerne og der benyttes mere armering end nødvendigt til etagedæk. Hvis projektlederen allerede i projekteringsfasen er opmærksom på dette, vil der være en væsentlig besparelse på materialeindkøb samt økonomi for bygherre.

Miljødeklareret armeringsstål

Der er en stigende interesse for miljøvenligt EPD-deklareret stål, fordi det giver en bedre gennemsigtighed og lettere adgang til DGNB-certificeret byggerier. Derudover giver det nogle konkrete og målbare bidrag til FN’s 17 verdensmål.

Eksempel

Celsas stålproduktion i Mo i Rana aftager ca. 60 % af Norges samlede skrotmængde, og recirkulerer det til nyt, rent stål. Produktionen baserer sig udelukkende på el fra lokalt produceret, CO₂-neutral vandkraft. Miljøvaredeklarationen (EPD)dokumenterer hele fremstillingsprocessen inklusive råvarekilder, energiforbrug, opsamling og udledning af affaldsstoffer. Selv transporten fra jernværket i Rana i Norge til Celsas danske produktionsanlæg indgår.

Aluminium

Aluminium er et af de mest energikrævende materialer at fremstille. Dertil kommer en stor risiko for forurening under udvindingen af råstoffet bauxit, der bruges til fremstillingen af aluminium. Genanvender man aluminium, skal der kun anvendes 5% af den energi der skal til for at producere nyt aluminium

Ninette Alto
Ninette AltoTeknisk direktør
MT Højgaard
Bæredygtighed og CSR
+45 2812 5380