Isoleringsmaterialer anvendes i byggebranchen primært til isolering mod varme og kulde, som mindsker bygningens opvarmningsbehov. Der findes flere typer af isoleringsmaterialer som mineraluld, plast, papiruld m.m. Mineraluld er det mest anvendte materiale og er fællesbetegnelsen for både glas og stenuld. Begge materialer produceres ved nedsmeltning af enten sten eller glas, som spindes til de fibre, der kendetegner materialet.
I 2014 kontaktede Miljøstyrelsen landets kommuner for at gøre opmærksom på forpligtelsen på at udsortere og genanvende mineraluld, da der de seneste år har været stor fokus på at genanvende det populære byggemateriale. Særligt stenuld har stor interesse, da materialet har gode genanvendelsesmuligheder. Det kan indgå i genproduktion og dermed en kort cirkulær proces. Glasuldens genanvendelsesmuligheder er mere begrænsede grundet ovnenes følsomhed, men består i dag af ca. 80% genanvendt glas.
Miljø og CO2-potentiale
Isoleringsmaterialers anvendelse sikrer et mere energirigtigt byggeri og reducerer driftsomkostningerne, men deres fremstilling er energikrævende. I produktionen af mineraluld anvendes der i dag mere og mere genanvendt materiale, og energiforbruget kan til dels dækkes af vedvarende energikilder, der gør materialet mere rustet til fremtiden.
Under fremstillingen af glasuld kræves grundet maskinernes følsomhed et ikke forurenet miljø. Ifølge ISOVER, har det at anvende genanvendt glas i produktionen, reduceret energiforbruget betydeligt. Maskinerne anvendt i stenuldsproduktionen er mere hårdføre, hvorfor mineraluldsrester (primært stenuld) fra renovering eller nedrivning kan genanvendes i fremstillingen. Dette skaber en mere bæredygtig cirkulær proces. Udover mineraluldsrester anvendes også genanvendte materialer som fliser, klinker og gammel sanitet til stenuldsproduktionen.
Økonomisk potentiale
Ifølge Miljøministeriet var der for stenuld i 2012 et genanvendelsespotentiale på omkring 14.000 ton, hvilket har været stigende fra 2002-2012, da flere af de nedrevne bygninger er isoleret med mineraluld. Det blev derudover vurderet, at ca. 70-75% af stenulden blev ført videre i genanvendelsessystemet, og at ca. 20-25% af glasulden blev genanvendt til stenuld. Der ses derved et stort potentiale i at anvende mineraluldsaffald i produktionen af det populære isoleringsmateriale.
Glasuld har udover sit genanvendelsespotentiale også en komprimeringsfordel. Ifølge ISOVER kan glasuld komprimeres ned til 80%, og derved mindske transportomfanget betydeligt. Dette medfører både en økonomisk besparelse samt en reduktion i CO2-udledningen.
Praktiske anvisninger
Mineraluld:
Mineraluldsaffald har to klassificeringer i affaldslisten.
• Produceret før 1997; farligt affald
• Produceret efter 1997; ufarligt affald, så frem det kan dokumenteres. Hvis ikke det kan dokumenteres, at mineralulden er fremstilles før 1997, skal affaldet altid håndteres som farligt affald og sendes til deponi. Medmindre at affaldsbehandleren er godkendt til at håndtere farligt affald, kan dette genanvendes i en
godkendt process, som for eksempel Rockwools. Sendes mineralulden fra efter 1997 ikke til genanvendelse, sendes det ligeledes til deponi.
For yderligere information om håndteringen af mineraluld, se Mineraluldsbekendtgørelsen og fabrikantens leverandørbrugsanvisning samt affaldsbekendtgørelsen. Særlige isoleringsmaterialer PUR-skum har tidligere været anvendt som isoleringsmateriale i byggerier, hvoraf PUR skum fra før 1994 er opskummet med CFC-gasser og HCFC-gasser. Begge gasser er ozonnedbrydelige kemisk fremstillede gasser. Ved håndtering af affaldet produceret før 1994, er det derfor vigtigt at beskadige isoleringsmaterialet minimalt for at mindske gasudledningen. Materialet skal sendes til forbrænding, så de kemisk fremstillede gasser destrueres.
Genbrug
Direkte genbrug
Ved nænsom udtagelse i en selektiv nedrivning er det muligt at genbruge isoleringsmaterialer som mineraluld direkte. Grundet støvdannelse ved nedrivning eller omvendt meget fugt, kan det være svært at genanvende materialet direkte. Materialet kan også falde sammen og miste sin isoleringsevne med tiden, hvorfor direkte genbrug kun ses i mindre omfang.
Reproduktion
Mineraluld har det største genanvendelsespotentiale, da det kan genanvendes til nye stenuldsprodukter. Inden genanvendelse tjekkes stenuldsaffaldet for farlige stoffer som asbest og PCB, og kan derefter indgå som substitution for råmaterialerne. Stenuld kan således indgå i den cirkulære proces mange gange. Ifølge Miljøstyrelsen anslås det, at det er muligt at genanvende 90% af stenulden fra renoveringer og nedrivninger.
Der er altså et stort potentiale for genanvendelse i fremtiden hvis byggematerialet håndteres og sorteres korrekt. Materialet kan også granuleres og anvendes ved indblæsning i hulmure og luftrum. Grundet ovnenes følsomhed ved produktionen af glasuld er det ikke muligt at genanvende glasuldsaffaldet i produktionen af nyt, og dette begrænser glasulds mulighed for at indgå i en cirkulær proces. I stedet arbejdes der på, hvorledes materialet kan indgå i andre produktioner og derved indgå i en cirkulær proces.
• Glasuld kan indgå i produktionen af LECA-klinker hvor ler mængden kan reduceres (ISOVER).
• Glasuld bliver blandt andet genanvendt til vintermåtter, der anvendes til frostsikring af byggerier.
• Glasuldaffald fra produktionen bliver enten ført tilbage i processen i små mængder eller granuleret og anvendt til indblæsning i hulmure og loftrum (ISOVER).
I glasuldsproduktionen anvendes i dag 80% genanvendt glas, men også glassorteringen har sine barriere og skal være rent for at kunne genanvendes til mineraluld, se evt. afsnittet om glas.
