Projekbeskrivelse

Beton består hovedsagelig af sand og småsten limet sammen med en pasta af cement og vand. For at forbedre pastaens egenskaber tilsættes ofte mindre  mængder flyveaske, mikrosilica og luftindblandende eller vandreducerende tilsætningsstoffer. Beton er et almindeligt anvendt byggemateriale, og ordet indgår i en række produktbetegnelser som betonelementer, letbeton, fabriksbeton (færdigblandet beton) og betonvarer (fliser, belægningssten, rør m.m.). Ordet bruges af teknikere også i forbindelse med andre bindemidler end cement, fx asfaltbeton.

Sand og småsten kaldes tilslag og udgør ca. 3/4 af betonen. Beton kan fremstilles næsten overalt på Jorden af lokale tilslag og cement produceret på store centrale anlæg. Tilslagsmaterialerne skal blot tilsættes cement og vand for efter blanding at danne den friske beton, der er en grå, grødagtig masse, der lader sig udstøbe i en form. Beton hærdner og opnår styrke ved at cementen hydratiserer, dvs. reagerer med vand, og under varmeudvikling danner et bindemiddel, der sammenlimer tilslaget.

Bindemidlet dannes ved en kemisk reaktion, der kan foregå uden til- eller afgang af luft, hvorfor beton kan hærdne under vand. Efter hærdningen er beton uopløselig i vand og derfor holdbar i dette. Beton binder af — begynder at få styrke — nogle timer efter blandingen især afhængigt af cementtypen og typen af tilsætningsstoffer. Hærdningen sker på ca. en måned afhængigt af cementtypen og temperaturen. Beton lader sig kun vanskeligt forme eller bearbejde efter hærdning og da kun ved boring og skæring med specialværktøj forsynet med diamant- eller hårdmetalskær.

Beton bruges i dag til næsten alle slags bygge- og anlægsprojekter, som regel i kombination med andre materialer. På nogle betonkonstruktioner er betonen synlig og udnyttes arkitektonisk, men beton bruges også meget til skjulte konstruktionsdele. Beton anvendes, hvor kombinationen af bæreevne, lydisolering og brandmodstand er ønsket, og hvor vægten er uden betydning eller endog er en fordel af hensyn til vindstabiliteten.

Til haller vil beton være i konkurrence med stål og træ, og ved spænd over 30-40 m bliver den store egenvægt en ulempe. Betons store slidstyrke og stivhed benyttes ved fremstilling af belægninger som fx veje, gulve og fliser.  Anlægskonstruktioner som havne og mindre broer udføres næsten altid i beton, da vægten her er en fordel af hensyn til stabiliteten. Beton bruges også til afløbsrør, hvor stivhed, styrke og bestandighed over for almindeligt spildevand udnyttes. Desuden fremstilles betonvarer som stolper, pæle og elementer.

Direkte genbrug

Genbrug af bygninger og betonkonstruktioner, fx gamle industribygninger, kornsiloer og svære bærende konstruktioner kan med fordel ombygges til andet formål, fx udstillinger, boliger eller kontorer, afhængig af beliggenhed og kvalitet. Den økonomiske fordel ligger ofte i bevarelsen af en sund stærk betonkonstruktion i relativ stor højde. Eksempler på vellykkede ombygninger kan være Horsens statsfængsel som museum og kulturhus eller Portland Towers, 2 cementsiloer der blev delvist beklædt med glas og lette stålfacader, og ombygget til et kontorlandskab, der ”svæver” 24 meter over jorden. Det er desuden muligt at genanvende fundamenter, det ses anvendt på Skoleparken i Gladsaxe, og i Gellerupparken forsøger man at genanvende dele af bygningerne til nye uderum.

Design for adskillelse

Mens det i dag er praktisk umuligt at genbruge betonelementer i nyt byggeri, kan vi se frem til genbrug af betonelementer i fremtiden, under forudsætning af at idéerne om projektering med henblik på nedrivning ”design for adskillelse” implementeres. Genbrug af betonelementer blev bl.a. undersøgt i forbindelse med renoveringen af Brøndby Strand i slutningen af 1980’erne. Der er enkelte eksempler på genbrug af armerede bjælker i nyt byggeri til værkstedsformål. For at elementer fremover kan genanvendes, kræver det, at de er udført som ”design for adskillelse”. SBI-anvisning 171 giver eksempler på genanvendelse af  betonelementer i ny industihal og overvejeler om genanvendelse af betonelementer som støjskærme.

Nedknusning til genbrug

Nedknusning af beton til ubundne bærelag fx vejfyld har været anvendt gennem mange år, mens genanvendelse af nedknust beton som tilslag til ny beton, i ganske få år, har været anvendt i beton passiv miljøklasse og uklassificeret beton fx. Fundamenter, etagedæk, kantsten, klaplag og ”hoffmannklodser” En arbejdsrapport fra miljøstyrelsen giver eksempler på genanvendelse af knust beton som tilslag i opførte bygninger.1 DK Beton, Teknologisk institut og RSG er gået sammen om et
udviklingsforløb om at anvende gammel beton til slag i fremstillingen af ny beton i en industriel proces. De første resultater af projektet foreligger, og de første recepter er godkendt.

Yderligere oplysninger:

Ninette Alto
Ninette AltoTeknisk direktør
MT Højgaard
Bæredygtighed og CSR
+45 2812 5380